Der var engang før internet og mobiltelefoner, hvor DRs tekst-tv gav et hurtigt overblik over dagens nyheder. Tekst-tv blev introduceret i 1983, og dermed fik døve og hørehæmmede adgang til nyheder, hvilket var og er et ædelt formål. Artiklerne i tekst-tv var maksimalt 100 ord. Derfor var nyhederne på ingen måde en erstatning for avisernes længere artikler og fyldige reportager. Jeg tror, at de fleste, ligesom mig, anså det for en fin service, som lå tæt på DRs opgave som public service medie.

Sagen havde nok været en helt anden, hvis DR havde lanceret en gratis avis i konkurrence med Politiken, B.T. og de andre private medier. Jeg er overbevist om, at myndighederne, regeringen eller Folketinget havde stoppet det øjeblikkeligt, fordi det havde været en iøjnefaldende konkurrenceforvridning mellem et offentligt finansieret medie og Danmarks mange private og fondsejede mediehuse, som i årtier – ja faktisk århundreder – har leveret næring til den demokratiske samtale.

Lad os spole frem til i dag, hvor DR leverer alt indenfor nyheder og underholdning til alle på dr.dk. Nyhedssitet er finansieret af skatteyderne, men stilles gratis til rådighed og ligner til forveksling politiken.dk, som koster 299 kroner per måned, hvor man desuden skal finde sig i annoncer. DR nyhedssite har aktuelle nyheder fra indland, udland og politik, der er historier om privatøkonomi, sport, regionalstof og vejrudsigter. Med et enkelt klik får danskerne desuden adgang til live-tv og tv-programmer med film, serier, underholdning, reality, dokumentarer og alle andre kategorier, der findes. Man kan også klikke “lyd”, og her afslører det sig, at DR leverer podcast indenfor alle genrer. På få år har DR opbygget en podcastfabrik på fundamentet fra P1, P2, P3, P4, P5, P6 og P8.

Jeg ville være stolt, hvis jeg var ledelsen hos DR. Egentlig er DRs opgave at lave tv og radio, mens resten er op til landets private medier. Men loven om public service havde en lille sprække omkring tekst-tv, som skrevet i indledningen, og den har DRs ledelse udnyttet maksimalt til at åbne for, at mediehuset kan lave alt til alle på alle platforme i alle formater. Kulturministeriet spiller med, og Folketingets partier synes generelt set også, at det er fornuftigt, at danskerne får gratis indhold. At det koster 3,7 milliarder kroner i 2024 træder i baggrunden. Egentlig undrer det mig, at især Socialdemokratiet og de borgerlige partier synes, at det er en god løsning, når DRs politiske skævvridning til venstre er så gennemgående for langt hovedparten af produktionen. De færreste opdager, at DR svækker mangfoldigheden i dansk presse, som er det modsatte af den gængse fortælling.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, har for nyligt beskrevet, hvordan DR i stigende grad konkurrerer én-til-én med den type journalistik, vi private medier lever af. I en kommentar nævner han et par eksempler: DR tog med Alex Vanopslagh på turné i Jylland. Ikke for at lave et indslag til tv eller radio, men for at skrive en klassisk tekstreportage. DR deltog i Søren Pape Poulsens bisættelse for nogle uger siden og gjorde præcis det samme. Tom Jensen nævner, at DR headhunter journalister på de private medier, læs Berlingske, og ansætter dem til at lave indhold i direkte konkurrence med de selvsamme private medier, men frit tilgængeligt for læserne.

Jeg forstår argumentet for, at Danmark har behov for public service. Det handler om, at alle danskere skal have adgang til nyheder, og at der kan være behov for at støtte programmer til børn og unge og eventuelt også kultur og historie på dansk, som ikke nødvendigvis kan klare sig på markedsvilkår. Jeg er også enig i, at DR ikke kun kan udkomme i gammeldags flow-tv og som FM-radio, men er nødt til at udkomme på de platforme, som danskerne bruger, og det er via internettet og på mobilen. Desuden køber jeg også argumentet om, at DR, ligesom resten af mediebranchen, er udfordret af Google, Facebook og alle de andre tech-giganter, som er dygtige til at fange kundernes opmærksomhed. Når jeg lytter til toppen i DR, er mit indtryk, at de vil skrue op på alle platforme, uanset om det er tv, video, billeder, podcast, radio eller tekst, og at flere produktioner vil smelte sammen fremover.

Spørgsmålet er, hvordan danskerne får en mangfoldighed af kvalificeret indhold på dansk? Svaret er helt sikkert ikke, at DR kan, skal og må alt, hvilket desværre er der, hvor vi er endt. Svaret er, at kulturpolitikerne sikrer, at Danmark fortsat har mange forskellige medier, fordi det er grundlaget for den demokratiske samtale og for dannelsen af borgerne i vores land.

Derfor vil jeg opfordre SVM-regeringen til at tage de nødvendige beslutninger om, hvordan vi får en fornuftig balance mellem DR og de private medier. Ledelsen i DR har ikke tilstrækkelig musikalitet til at løse det selv, desværre. Hvis jeg skal sætte mig i deres sted, forstår jeg godt DR-ledelsen, som er under pres for at levere mest muligt til flest muligt for pengene. Problemet er, at hvis det fortsætter som nu, så underminerer det økonomien i den private mediebranche, og det kan ikke være i nogens interesse på et tidspunkt, hvor der er brug for frie og ansvarlige medier. Politikerne skal huske, at når først et medie giver underskud og lukker, så er det vanskeligt at begynde igen.

Her blev jeg klogere

B.T. chefredaktør, Simon Richard Nielsen, er i gang med at gøre sit nyhedsmedie endnu mere interessant for de 1,9 millioner danskere, som læser, lytter og kigger med. Her er tre nye formater, som jeg følger med interesse:

• Podcasten “Borgerlig Tabloid”, som er et debatprogram, der har ambition om at sætte den borgerlige dagsorden hver dag. Debatredaktør Astrid Johanne Høg plus Emilie Jäger sætter tonen sammen med politisk kommentator Joachim B. Olsen, og der er en aktuel gæst i studiet.
• “Spar Kassen”, hvor B.T.s forbrugerredaktør, Niels Philip Kjeldsen, sammen med landets bedste eksperter er på jagt efter besparelser, som for mange ses som ligegyldige. Man kan lytte til podcasten eller følge nyhedsbrevet.
• Jeg vil også nævne “Kongehuset bag kulissen”, hvor B.T.s Silla Bakalus sammen med en ekspert kortlægger detaljerne i ugens vigtigste royale historie. Lyt med her.

Tal til eftertænksomhed

85%

af mediestøtte i Danmark går til DR og TV 2 regionerne (mio. kr.)

Kilde: Kulturministeriet

Topfoto: Linda Kastrup