Anita Nijboer bliver ny bestyrelsesformand for Berlingske Media

23. March 2022

Kontakt

Erik Roddenhof, CEO for DPG Media Kontaktes via Jacqueline Krijnen: jacqueline.krijnen@dpgmedia.nl

Anita Nijboer bliver ny bestyrelsesformand for Berlingske Media -img

Til Berlingske Medias generalforsamling den 23. marts 2022 blev Anita Nijboer valgt som ny bestyrelsesformand. Anita Nijboer er uddannet i international skatteret og er tidligere partner i PwC, hvor hun arbejdede fra 1985-2016. I dag bestrider Anita Nijboer flere bestyrelsesposter, blandt andet for DPG Media Holland:

“Jeg ser frem til arbejdet med Berlingske Media og sætter pris på tilliden. Det er en spændende virksomhed, som har været igennem en stor turnaround og en enorm digital transformation” udtaler Anita Nijboer.

Udover Anita Nijboer indtrådte Bernadette De Bethune, som har en Ph.d. i biokemi og arbejder som manager i tekstilmaskinevirksomheden Vandewiele. Sammen med Christian Van Thillo, Piet Vroman og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortsætter Erik Roddenhof i bestyrelsen, mens Christophe Convent udtræder.

Berlingske Medias bestyrelse har netop vedtaget at hæve måltallet for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen fra 33 til 40 procent. Med dagens udnævnelser opfyldes målet.

“Diversitet er en vigtig prioritet for os, og jeg ser frem til samarbejdet med både Anita og Bernadette. Jeg er ikke i tvivl om, at deres indsigter og perspektiv bliver værdifulde for Berlingske Media,” udtaler DPG Medias CEO, Erik Roddenhof.

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 26
Slide 1 of 26